Rygsækken er pakket og klar til afgang imorgen!
20. april 2014
Kære venner og familie.
Så er det lige før!
Imorgen, 2. Påskedag, flyver vi med Emiraterne til Chennai, tidligere kendt som Madras.
Det er noget nemmere at komme til Indien end til Sydamerika. Efter blot 15 timer
( heraf 3 i Dubai til flyskift ) er vi klar til at tage hul på noget helt nyt. Det er faktisk ganske rart at tænke på, at vi denne gang ikke skal være 26 timer undervejs.
Ingen af os 3 har tidligere været i Syd-Indien. Søren har været adskillelige gange i det nordlige Indien, så for en gangs skyld, er det nyt for os alle 3 og det er ikke så ringe endda 🙂
Vi glæder os meget til turen og til at dele vores oplevelser med Jer derhjemme.
Pas på jer selv og hinanden til vi ses igen!
Transportdag(e)
21/4 & 22/4 2014
For en gangs skyld skulle vi ikke afsted før en hvis mand får sko på…faktisk var det rart, at vi kunne gå og små-hygge inden afgang fra Sorø.
Vi kørte forbi mine forældre på vejen og dernæst videre til Valby, hvor Min yngste datter bor. Hun ville gerne låne bilen mens vi er væk.
Per kørte os til Kastrup, hvor vi mødtes med Kizzie kl 12.30.
En hurtig snak ned Susser ( Kizzies mor ) og så checkede vi ind.
Vi fik shoppet lidt i afgangs hallen … Og vi fandt den nye ryge terrasse 🙂
Vi fløj med Emirates ..og hold da helt op….det bliver ikke sidste gang.
Super, siger vi bare! Ved hvert sæde var der en tv skærm. Ikke de sædvanlige små, men en pæn stor skærm. Ydermere kunne man få strøm ved hvert sæde, dvs, at man kunne arbejde med sin computer eller notebook hele vejen. Vi fløj med en 777. Havde vi været med deres airbus så havde vi også haft gratis internet under hele turen.
Da det blev nat, slukkede de lyset …og vupti…frem kom en “stjernehimmel”. Ganske hyggeligt. Personalet var diskrete og meget service mindede.
Mere end 300 film kunne vi vælge imellem og mindst 15 amerikanske serier. Søge på titler og skuespillere kunne man sgu´ også!
Nå, det blev til en lang salgstale for Emirates!
Vi mellemlandede i Dubai og havde knap 4 timers ventetid inden vi røg videre til Chennai. En hurtig tur…kun 4 timer.
Vi landede klokken 8 i 29 graders varme. En guide tog imod os og tilkaldte Senthil, som er vores chauffør de næste mange dage.
Nu ventede der os små 2 timers kørsel til Mamallapuram ( ikke sikker på om det staves sådan ). Senthil kører i en forholdsvis ny Toyota med aircon.
Vi ankom, meget trætte, til hotellet, som skal danne rammen om vores besøg de næste 3 dage.
Hotellet ser ikke specielt indbydende ud udefra, men værelserne er fine.
Mamallapuram er en lille fiskerby. Jeg har intet gæt på, hvormange indbyggere her er, men nok ikke mange. Vi er tydeligvis kommet uden for sæson, for her er ikke mange turister og mange af byens små restauranter er lukkede.
Kizzie og jeg fandt en skrædder og gik ” shop-amok”. Vi får syet nogle bluser, kjoler og bukser…og det meste af det i det fineste silke.
En tur i poolen blev det også til. Gætter på en vandtemperatur på 34gr.
Der skal være valg her den 24/4. Det betyder bl.a., at restauranterne først må sælge øl og vin d. 25. En af de lokale restauratører fortalte os, at de kan komme 3 mdr i fængsel hvis de bryder forbuddet.
Vi regner med, at falde omkuld inden længe….det er om om, vi mangler en nats søvn. I skrivende stund er klokken 17.30 lokal tid. Det bliver nok sengetid senest kl 21.
Tillykke til mor !
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, MOR!
Vi har alle 3 sovet skønt i nat. Vågnede kl 7 til skyfri himmel og 30 gr.
Vi fik morgenmad, Søren fik Indisk morgenmad og Kizzie og jeg fik Continental.
Og bedst af alt…super dejlig vindrue juice og god kaffe.
Vi blev hentet af vores chauffør og guide kl 10 og blev kørt til det første sightseeing sted: De 5 Rathas. Stedet blev bygget i starten af det 7. århundrede.
De 5 skulpturer er hver og en dedikeret til de hinduistiske guder.
Statuerne er hugget ud af 1 kæmpe granit blok og det tog 420 stenhuggere 7 år at blive færdige. Ret imponerende.
Dernæst videre til et tempel, der aldrig var blevet færdig, for til sidst at se Seashore Temple.
Vores guide er ( tilsyneladende) meget vidende. Han fortæller løs om Shiva, Vishnu og mange andre navne flyver rundt. Det er så indviklet, så jeg opgav tilsidst at forsøge at huske det.
Vi tog, efter hjemkomsten til hotellet, på visit hos skrædderen. Det meste af vores tøj var færdigt og samtidig fik vi lokket Søren til at få syet et par bukser.
Skrædderen er en meget sød mand, som helt sikkert er glad for vores ordre, for som han siger: det er slut på sæsonen.
Tilbage til hotellet og få en lille dukkert. Kl 14 er her 36 gr.
Overalt møder vi søde og smilende mennesker. Men vi ser også de fattige, som er meget pågående. De er ikke til at ryste af, før vores guide siger noget til dem. Så forsvinder de.
I byens gader er der mange gadesælgere, heriblandt også børn. Det er lidt svært at se på, men sådan er systemet jo.
Man kan stadig ikke købe øl på restauranterne, men vores ven fra igår er ( i det skjulte ) leverigsdygtig. Det er nu rart, siger Kizzie og Søren, som delte en eftermiddags øl.
Servicen er stor. Ovennævnte restauratør har ikke Coca cola, men Pepsi. Uha… Det drikker Lone jo ikke. Ok, manden køber da bare coca’er hos naboen.
Byen summer af optog og aktiviteter pga valg imorgen og vi har fået fortalt, at de fleste steder vil være lukkede imorgen.
Spisestedet til aften blev hos ” ølmanden”. Kizzie fik en hel hummer og Søren en hel haj ( men den var ” kun” 50 cm lang). Begge var begejstrede.
Min mave synes ikke godt om det stærke mad, så jeg bad om lidt grillet kylling, kun tilberedt med salt og peber. Da vi fik maden, bar min mad tydeligt præg af andre ingredienser. Jeg spurgte hvad de havde kommet på og fik svaret: kun lidt soya, hvidløg, lime, salt og peber…. For ellers ville den da blive kedelig og tør ” :-)))
Jeg forklarede pænt og høfligt, at det smagte skønt, men min mave kunne ikke lide det… Og hvis jeg kom igen og bad om ” det kedelige”, så mente jeg det faktisk.
Priser fra nord til syd Indien kan jeg af gode grunde ikke sammenligne, men Søren siger, at her i syd koster det meste det dobbelte af, hvad det er tilfældet i nord.
Det er dog stadig billigt, set med danske øjne.
Klokken er nu snart 21 og igen bliver det en tidlig aften.
Vi har store problemer med nettet, så derfor er det småt med billederne. Men der ligger lidt på picasa.
Templer og silke.
Torsdag d. 24/4 2014.
I dag blev vi hentet af Senthil kl. 9 og vi kørte med det samme mod Kanchipuram, som er en af Indiens (vistnok 9 ) hellige byer.
For ikke så mange år siden var der mere end 1000 templer i denne by, men idag er der “kun” 174.
Regeringen giver penge til en fond, hvis opgave er at vedligeholde templerne. Dette lykkes i større eller mindre grad (mindre, hvis man spørger vores guide ).
Vi besøgte det mest kendte af de 174 og det blev vores første møde med et ” levende tempel “.
Der var stor aktivitet alle vegne og vi kunne sågar blive velsignet af en hindu præst. Vi nøjedes dog med at give en skærv uden at få velsignelsen med.
Det store tårn, som markerer indgangen til templet er 57 m højt og 30 m bredt. Ret imponerende.
Vi skulle smide skoene udenfor og heldigvis havde de overdækket et langt stykke af vejen så vi kunne gå ind i templet uden at få fødderne skoldet.
Kun et eneste sted i templet måtte vi ikke gå ind…dette sted kun for troende hinduer.
Dernæst videre til et nyt tempel som til forveksling var bygget i sandsten. Igen ingen sko tilladt.
Jorden brændte i bogstaveligste forstand under vores fødder…og vi måtte derfor blive udenfor.
Vores guide nævnte, at han kunne sørge for nogle tempelsokker til os til næste gang :-))
Herfra kørte vi ud til et område af silkevævere. Hele familier er beskæftget med vævningen.
Det tog væveren 10 dage at binde væven op (5500 silketråde ) og derefter 1 mdr. for familien på skift at væve de 9 meter, som de netop var gået i gang med. Stoffet var en bestilling fra en rig familie og skulle ende som brude-sari. Pris: Kr. 20.000,-
Vi kiggede ind hos en lidt mere “moderne” væver, som vævede efter hulkort. Der tog de 9 meter kun 16 dage at væve.
Slutteligt et besøg i shoppen….og ja…vi skulle nok have været blevet udenfor, men det var nu sjovt nok at prøve at blive iført en rigtig sari, dvs, bundet på den rigtige måde.
Vi fik sagt farvel og mange tak til vores guide, som ikke skal med os på den videre tur. Han har været super god.
Vi var tilbage på hotellet ca. kl. 15, og hoppede i poolen til afkøling. Temperaturen har i dag været oppe på 38 gr.
Slendretur i byen for at ende hos “Love” til aftensmad.
Endnu en god dag.
Køer og luksus
25/4 2014
Idag har Kizzie og jeg været på luksus-badeferie.
På vej til Hotel Grande Bay, som ejes af samme mand som ejer det hotel vi bor på nu, oplevede vi igen, igen køer på vejene. Og når vi siger køer, så mener vi ikke a la Køge Bugt motorvejen, men køer. Det er altså sjovt at se.
Om morgenen går køerne selv, stille og roligt, den ene vej ud og sen eftermiddag, først på aftenen, ser vi de samme køer på vej tilbage. De går ude midt på vejen og lader sig absolut ikke irretere af noget. De flytter sig kun, når de selv vil.
Manageren på hotellet tilbød os igår, at vi frit kunne benytte det nye hotels faciliteter, og det takkede vi altså ja tak til idag.
Vi sprang i en taxa og blev kørt dertil for ca. 5 kr ( 1,5 km ) og ved ankomsten blev vi straks hilst på og vist vej til poolen.
Hotellet ligger kun 200 m fra stranden og det betyder bla.a. at der er meget mere vind så vi ikke følte os overophedede.Selve poolen er kanon flot. Lavet i klar blå, små mosaikfliser. På bunden er det flere steder lagt andre farver på, således at det ligner kæmpestore påfuglefjer. Super flot!
Vi smed håndklædet over nakken og gik til stranden.
Vi turde dog kun soppe. Der var altfor meget understrøm til, at vi turde kaste os i det Bengalske vand.
Vi soppede lidt rundt og gik tilbage til hotellet, hvor vi blev indtil kl 14.
Vi tog en tuk-tuk hjem til vores eget lille hyggelige hotel og i skyggen gik det op for os begge, at vi da vist havde fået sol nok.
Lidt om priser:
400 ml cola koster 2 kr
1 l vand koster 2 kr
1 portion gode stegte ris koster 10 kr
1/4 kylling i karry koster 25 kr
1 øl koster 20 kr (restaurant )
1 mini pose chips koster 1 kr
1 skræddersyet silke bluse koster 200 kr
1 pk cigaretter koster 15 kr
1 hel hummer koster 240 kr
1 lille haj koster 140 kr
1 fl. hårbalsam koster 15 kr
1 øresprøjte koster 70 øre
1 portion pommes frites koster 10 kr
Ris og pommes er som regel inkluderet i prisen når mman bestiller mad.
DVS, at Sørens haj med stegte ris kostede 1500 og ikke 1600.
Iflg Søren er disse priser dobbelt så høje som i det nordlige Indien.
Alt i alt har det været en stille og rolig dag, med temperaturer på 36-38 gr.
Imorgen forlader vi Mamallapuram og dermed er det videre mod nye eventyr og måske lidt lavere temperaturer.
Rygsæks-rejsende på afveje.
Lørdag d. 26/4 2014
Senthil er præsis som altid. Efter vi havde sagt pænt farvel og tak til de personer, som vi har haft mest med at gøre her, kørte vi mod Pondicherry. Ca 100 km sydligere end Mamallapuram.
Hvem skulle nu have troet, at jeg ville komme til at ELSKE aircon!! Turen ville have været ulidelig uden.
Undervejs stoppede vi ved nogle Cashew træer. Jeg troede faktisk de groede på buske a la hasselnød, men niks. Træer!
Vi kørte også forbi store områder, hvor de udvinder salt…og selvfølgelig rismarker.
Og igen troede jeg forkert…der var i hvertfald ikke vand ved risene.
Vi ankom til Hotel Annamalay ca. kl. 11 og kunne checke ind med det samme. Wow…tror da nok vi bor pænt!! Vi blev hurtigt enige om, at det vist ikke er til daglig de modtager rygsæk-rejsende.
Det er slående, hvor meget man gør ud af den indvendige del, men glemmer at “opdatere” udenoms-arealerne, heriblandt pool området. Men flot er det sgu’ …og internettet virker meget bedre end vi ellers har været vant til.
Kl. 15 blev vi hentet af Senthil samt en ny guide.
Vi startede med, at bede ham springe templerne over idag og det grinede de meget af.
Problemet er mest af alt varmen. Det er meget lidt sjovt at traske rundt i 37 gr.
Men afsted kom vi. Guiden lagde lynhurtigt turen om til besøg i Aurobindi Ashram’en og tilhørende værksteder., heriblandt en papir pabrik, hvor de laver papir af gammelt tøj og plantedele.
De 4 mand, der arbejde der, kunne nå at lave 60 stk papir pr. dag. Det færdige resultat blev
( til bogbinderes órientering ) det tykke, ofte marmorerede pair man bruger til at binde bøger ind i…eller til at lave æsker med. Æv, at jeg ikke kan have det med hjem!!
Guiden var rigtig god til at orientere om byens historie og det vil vi ikke trætte jer med nu…men det var faktisk ret interessant.
Og så fik vi set den første indiske elefant. En tempel-elefant. En 27 år gammel hun-elefant, som dagen lang står ved et tempel, der er dedikeret til guden Ganesh ( håber detv staves sådan ).
Vi slentrede rundt i den franske del af byen og gik en lille tur langs havet og fik samtidig set den store statue af Gandhi.
Og så fik vi også set et par papagøjer!
Om lidt skal vi spise…og Tania…nu lykkedes det endelig!! I aften skal jeg smage Khorma.
Lidt nyt om priser:
750 ml sodavand koster 3 kr
1 øl koster 5 kr
Og for første gang på ture; 1 pina colada koster 25 kr.
Er vi mon turist-attraktioner ?
Søndag d. 27/4 2014
Kl. 8.30 præsis er der afgang til Tanjore. Senthil igen præsis! Faktisk har vi ikke en eneste gang været udsat for Sydamerikansk tidsregning. Guiderne er altid præsice.
Vi kørte ad landevej idet Senthil gerne ville vise os nogle krokodiller mm.
Desværre havde de lukket vand ind via dæmning, så vi mener ikke at vi så nogen. Men Senthil jublede på et tidspunkt og råbte: Se- Krokodille!!! Sååå…måske så vi alligevel en.
Senthil er vældig sjov. Hans engelsk er absolut ikke hans stærke side, men han fortæller meget malerisk, bruger lyde, arme og ben…og indimellem er vi færdige af grin!
Så siger han sødt: “Penge betyder ingenting…blot mine gæster er glade! Og bare vent…lige pludselig vil I opleve noget og sige: Ah ja…det var jo det Senthil sagde!”
Men vi skal altså spidse ørene for at forstå ham.
Vi kørte forbi og gennem en del “fattige” landsbyer. Det er tydeligt at se, at man skal klare sig for meget, meget få penge.
Vi havde et par små stop undervejs ( vi kørte 160 km idag ) og checkkede ind på Hotel Gnanam.
Et minus er, at her ikke er pool og det har vi meget brug for i 40 gr varme.
Vi kørte først til paladset, som stadig beboes i dele af det meget store område. Ud over, at se en masse bronze statuer, synes jeg ikke, at der var det store at sige om det.
Det kan jeg til gengæld ikke sige om det store templel vi efterfølgende besøgte. Det hedder et meget langt ord, der begynder med B, men vores guide omtalte det som The great Temple of Shiva.
Flot er det og anderledes end de andre templer, idet indgangs partiet ( tårnet ) normalt er det højeste sted i templet. Men ikke her. Her ligger det højeste tårn inde midt i templet.
Kuplen, som vist er i 65 m højde, blev rullet op ad en 6 km land rampe ( lige som de gamle ægyptere gjorde ved pyramiderne ).
Mens vi gik rundt på vores bare tæer i varmen, var der pludselig en mand, der sagde til Kizzie: ” Min datter vil gerne hilse på dig”, Inden dette, var jeg blevet ” antastet” 2 gange og bedt om at stille op til fotografering. Jo da…vi lyser op i landskabet :-))
Vores guide fortalte levende om Guden Shiva og dennes kone Parvathi, som, når der var brug for det, kunne have op til 8 arme. Jo flere arme – jo mere vred! Smart! Under normale omstændigheder havde hun dog kun 2 arme, hvorimod Shiva altid havde mindst 4.
Efter en sej tur ( og kun på grund af varmen ) blev vi sat af ved hotellet. Gik straks efter vand og sodavand, og i løbet af ingen tid, var der røget en halv liter ned.
Hotellets restaurant lød lovende. Vi bestilte Tandora kylling…min dog minus Tandora.
Først kom Kizzie og Sørens kylling….10 min senere kom deres stegte ris ….. 5 min senere Lones fritter…og så ventede vi.
Jeg gik nu til tjeneren og sagde, at det ´bare ikke var i orden og at jeg jo gerne ville spise sammen med de andre. Og at de i øvrigt kunne give nye fritter, da disse allerede var kolde.
Jeg ventede nu “kun” i 10 min mere, så kom min kylling og de samme kolde fritter. Afsted mig med igen…og nu for samtlige 3 tjenere ud i køkkenet, som havde de set jeg havde 8 arme.
Endelig lykkedes det…og maden smagte godt!
Ved betaling fik vi heller ikke det nøjagtige antal rupees tilbage ….og vupti..så var der mange arme igen. Sorry Sir!! Jeg må indrømme, at der ikke kom drikkepenge på bordet denne gang.
Tanjore – Madurai — ad den lange vej.
28/4 2014
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, LENE !!
Så forlod vi Tanjore og kørte mod Madurai, hvor vi skal være de næste 2 dage.
Vi har på et tidspunkt fået sagt til Senthil, at nu havde vi snart set nok templer, så han moppede os et pænt stykke idag: ” Det er jo en skam, at I ikke kan lide templer, for der er et meget flot et lige om lidt, men det viser jeg jer ikke” . 🙂
Til gengæld kørte vi gennem små landsbyer, som hver og en havde noget, byen var kendt for.
Vi så f.eks, hvordan man laver fliser, kakler og klinker. Jeg tænker ikke, at man bruger samme teknik i DK, men flotte fliser blev det. Det tager 1 uge fra start til slut..vi så kun hvordan man laver selve fliserne med farvet mønster.
En anden lille landsby lavede bronce figurer, Vi besøgte et støberi, hvor den unge mand var 9. generation bronze støber og meget stolt af det. Han var dog ikke så vild med, at vi ikke ville købe noget.
170 km senere ankom vi til et kæmpe mylder i Madarai. Vi bor igen på et meget fint hotel og Kizzie og jeg ville med det samme i poolen.
Vi skiftede til badedragt og gik til poolen, som er meget lille og som netop var blevet invaderet af nogle af byens børn, som var på “summer camp”. Fin ide, synes jeg, at hotellet rummer de lokale på den måde.
Nå, vi stak tæerne i vandet, men de kom hurtigt op igen. Vandet var…uden overdrivelse…mindst 40 gr varmt. Vi havde behov for at blive kølet ned og ikke varmet op. Vi blev siddende lidt og kiggede på alle ungerne, som morede sig kosteligt i det varme vand.
Det virker iøvrigt forkert, at man på så fint et hotel, må ryge på værelserne. Alle værelser, vel at mærke. Dog må der ikke ryges i lobby og i restauranten.
Vi gik nu i byen for at købe os lidt coca cola, men alle steder var det Pepsi. Uf..det kan vi ikke lide!
Vi tog derfor en rask beslutning og sprang ind i en tuk-tuk og bad om, at han kørte os til templet og retur igen. Hvor længe skal jeg vente, spurgte han. Du skal ikke vente….vi skal blot købe cola.
Han stor-grinede og afsted gik det mod templet, som vi skal se imorgen. Wow, det er flot!!
Den søde mand fandt en kiosk…igen med Pepsi…men så lykkedes det og vi skyndte os at købe 4 coca colaer. Samtidig havde den flinke dame nogle rigtigt gode choko bolsjer, som Senthil har givet os smag for. Vi købte, hvad hun havde i butikken…og det var desværre kun 36 stk.
Det er faktisk lidt sjovt, at man her kan bede om ” for 1 krone blandet slik” …og så får man en pose med 100 stk slik! Ligesom de gode, gamle dage derhjemme!
Vi køber nok for 5 kr blandet med hjem :-))
Vi har talt en del med Senthil og 1 af vores tjenere om de arrangerede ægteskaber. Mere herom en dag, hvor vi ikke har noget andet på hjertet..
Mylder i Madurai
På menuen i dag stod endnu et palads og et tempel. Sidstnævnte det flotteste vi endnu har set, hvis I spørger mig. Og KÆMPE stort, Meenakshi Amman Temple, hedder det.
Desværre må man ikke bruge kamara i templet pga en bombesprængning for 6 mdr siden, så derfor må I tage mit ord for gode varer. Enkelte fotos på fotosiden, men taget med mobiltelefonen ( og det måtte man godt ).
Jeg kan ikke præsis huske størrelsen på området, men mener at det var 20 hektar. Det meste af det er overdækket og en del kun for hinduer.
Stort set alle lofter var malet i de klareste farver, og vores guide fortalte, at man idag bruger olie farver, men at man førhen brugte naturlige farver.
Overalt var der kvinder, der pyntede gulvene i fine møstre med rismel.
Der var travlhed i temlet i dag pga en 10 dage lang festival, der starter d. 1. maj. Med det antal mennesker vi så i dag, så er det vist godt, at vi suser af inden 1 million personer invaderer templet!
Det er så varmt, at vi næsten bliver dårlige. Vi drikker og drikker…og tørster stadig! Vi er ikke gearet til denne hede!
Vi kørte også på blomster marked. Sjovt at se, hvor få blomster der var med stilk på.
De bruger blomster hovederne til udsmykning af dem selv, når de beder i templet eller som parfume.
Få steder så vi roser med stilk. Disse, fik vi fortalt, blev kun brugt meget lidt og kun til bryllupper.
De handlende havde ekstra travlt nu pga festivalen, så der var kronede dage på markedet.
Aldrig har jeg set så mange jasmin knopper samlet på ét sted! De lå i bunkevis!
Senthil hørte om vores sjove tuk-tuk oplevelse igår, og sød som han er, havde han indkøbt coca cola til os. Så var vi da fri for at skulle køre efter det 🙂
Det vrimler med mennesker. Jeg er sikker på, at over halvdelen af de 3,5 millioner mennesker der bor i denne by, var på gaden idag.
Køreturen var, skal vi sige, interessant!
Eftermiddagen og aftenen tilbragte vi i tempereret klima på hotellet. Kizzie er lidt ramt af airkonditoningens forbandelse og har fået ondt i halsen.
Hun ( og jeg ) forsøgte at drikke det væk…1 dejlig Black Russian! Forhåbentlig er det bedre i morgen, hvor vi forlader Tamil Nadu og starter vores besøg i Kerala.
Krydderi på tilværelsen
30/4 2014
Vi kørte fra Madurai kl 8.30, destination Periyar.
Senthil underholdt os med den kulde vi nu skulle til. Han mente, at vi kom til at fryse, for det ligger jo højt oppe og der er nok kun 25 grader.
Vi kørte gennem en masse små landsbyer og i en af dem var der mange mennesker i optog. Igen en festival. Det var meget anderledes at se på. Nogle mænd trommede helt vildt og en ung pige var helt i ekstase og hoppede op og ned mens nogle andre damer forsøgte at holde hende. Der var også en mand der, så det ud til, legede med ild.
For os er det lidt mærkeligt at se, hvor meget man kan og vil gå op i sin religion.
Til trods for Senthils dytten i hornet var flere af dem ” i en anden verden” og ænsede det ikke.
Den sidste times tid kørte vi bjergkørsel og ankom til Komuly, Thekkady og checkede ind på hotel
Ambardi. Et meget anderledes sted, end hvor vi ellers har boet. Ingen aircon, men her er også kun ca 25 gr, så det går. Værelserne er i 2 plan og på Kizzies værelse lå der, som velkomst, 2 kæmpestore døde kakerlakker.
Kizzie og jeg tog på elefant besøg. Det var ikke helt, hvad brochuren lovede og vi endte med at køre tilbage igen efter at have kigget lidt på området.
Jeg købte en times massage (100 kr) og det var skønt, bortset fra lugten af den olie hun brugte.
Det sjaskregnede i 4 timer her til aften, der kommer godt nok meget vand ned på kort tid.
Vi inviterede Senthil på aftensmad og på hans anbefaling gik vi på restaurant Bamboo og spiste. restauranten er lille, med forskellige borde og stole, bliktag og wc’et er et kapitel for sig selv. Mendet var ganske hyggeligt og super god mad.
1/5 2014
Vi stod op kl 6 fordi vi skulle på sejltur på søen i Periyar Tiger Reserve. Fin tur, men vi så hverken tigre eller andre spændende dyr. Jo, vi så 3 forskellige varianter af isfuglen.
Solen skinner og det er ca 23 gr.
Tilbage til hotellet for at få morgenmad.
Næst på programmet stod en kort tur til krydderi plantagen. Her lagde jeg ud i fin stil med at skvatte så lang jeg var. Gik og kiggede op og overså derved et pænt stort hul i jorden. Nå, jeg slap med såret stolthed og skrabet knæ. Vores guide kom fluks noget frisk gurkemeje rod på mit knæ. Dette skulle, efter hans udsagn, være antiseptisk og anti altmuligt, heriblandt cancer.
En kort, men lærerig tur. Ved I måske, hvordan Vanille ser ud, inden det kommer til os i rør eller pulverform ? Nej…det gjorde vi heller ikke.
Her i plantagen så vi iøvrigt 2 ugle-unger, der sad ligeså fint og kiggede på fra deres hul i træet.
Efter at have badet såvel tå som knæ hjemme på hotellet( her er kun varmt vand mellem kl 5 og 10 og igen kl 17-22) slentrede Kizzie og jeg i byen. Alle steder har de handlende de sjoveste bemærkninger, så som: det begynder at regne snart…i min butik er I i sikkerhed…. Eller…hos mig får du bedre kvalitet og en rigtig kvittering.
Vi endte med at købe lidt gurkemeje og muskatnød med hjem.
Festivalen er også kommet hertil. Overalt er der messende musik og trommer….og det starter desværre allerede kl. 05.00!
I aften står den på grillet svin i hotellets restaurant.
Imorgen går turen videre til Alleppey, hvor vi skal tilbringe 24 timer på en husbåd. Vi forventer derfor ikke at kunne blogge igen før d. 3 eller 4. Maj, men vi lover at skrive, så snart vi kan.
Backwaters i Kerala…ren luksus.
2/5 2014
På vej til vores husbåds oplevelse gjorde vi et par fotostop undervejs. Den ene flotte teplantage efter den anden, og ved et af stoppene var der desuden en te forretning.
Vi har ledt højt og lavt efter den gode Darjeeling te, men har måtte se i øjnene at den ikke findes her,
Derfor kastede vi os ud i et nyt te projekt, nemlig hvid te, som om muligt er endnu dyrere end førstnævnte te. Vi har lidt med hjem til familie og venner.
Kl.13.30 gik vi ombord i “vores” husbåd. Vores fordi den indeholdt kun 2 værelser og opholdsrum med udsigt. Det er super lækkert, fine værelser med dertil hørende badeværelser og så er der en besætning på 3, en kaptajn, en kok og en bådsmand.
Vi blev budt velkommen med en lille drink, hvorefter vi lagde fra kaj.
Stille og roligt sejlede vi på det, der her hedder Backwaters. Vi fik serveret dejlig frokost, bland andet frisk fanget fisk af ubestemmelig art, men den smagte skønt.
Det er en speciel følelse at sejle langs folks hjem, og vi får til fulde set, hvordan man kan klare sig med lidt.
Men inden i båden lider vi ingen nød, vi får serveret kaffe, aftensmad og vand ind i mellem.
Kl. ca 18 lagde vi til kaj i midten af ingenting…og her skulle vi tilbringe natten.
Kaptajnen tændte for aircon’en på værelserne kl. ca 22. Det er første gang på denne tur, at vi har en lydløs aircon.
I aften spillede spillede vi kort og kl. 23 gik vi til køjs og sov skønt i stilheden.
3/5 2014.
Vi vågnede kl ca 6, da mandskabet begyndte at røre på sig.
Knap havde jeg sat mig ud i opholdsrummet før kokken kom med kaffe. Søren og Kizzie fulgte kort efter og kl 7 fik vi serveret morgenmad.
Generelt kan vi sige, at vi til hvert måltid fik alt for meget mad, men super dejligt.
I dag var det kun et kort sejltur på ca. 40 min. før vi var tilbage til udgangspunktet. Vi sagde pænt tak for en dejlig tur, var rundhåndede imed drikkepengene.
Senthil ventede som sædvanlig på os og vi startede køreturen mod Cochin, hvor vi skal tilbringe i dag og imorgen.
Vi checkede ind på Hotel Fort House, som er et skønt hotel, som kun har en fejl: INGEN POOL.
Efter at have hygget lidt på terrassen, slentrede Søren i byen , men Kizzie og jeg ville sgu’ i pølen et sted.
Den flinke dame i receptionen sagde, at vi kunne tage færgen og købe os ind i pool området på Hotel Casino,som ligger på Wellington Island. Som sagt, så gjort.
Vi gik til færgen og ville købe 2 billetter, men det var ikke nemt. No, Mam, ikke denne her…den næste! ( det viste sig at være nr. 4 båd, der kom ).
Billetsalget foregår kønsopdelt. Damer i en kø, mænd i en anden. Hvorfor aner vi ikke.
Vi kom til Wellington på små 10 minutter og da vi jo ikke anede, hvor hotellet lå, sprang vi i en tuk-tuk.
Hov, glemte lige at sige, at sejladsen kostede 40 ører pr. snude.
Vi brugte hotellets pool i et par timer, hvorefter vi tog turen tilbage igen…og ligesom på udturen, var vi genstand for stor undren: Hvad laver de 2 damer dog her? Er I sikre på, at I skal med færgen ?
Jo jo…det var vi sikre på.
Alle er søde og hjælpsomme. Ikke en eneste gang har vi oplevet noget negativt.
Vi spiste i hotellets restaurant og sad helt ned ved havet…super rart!
Cochins skønhedskonkurrence og fiskenet.
4/5 2014
Vi var super heldige med vores guide idag. Men Senthil var møg sur, da vi mødtes. Det viste sig, at han var blevet jaget fra herodes til pilatus af hhv hotel og politi. Nå, han blev moppet lidt og så var han god igen.
Cochin er en hyggelig by. En sjovt mix af nyt og gammelt, kristendom, muslimer og hinduer og det hele krydret med en jødisk bydel.
Vi startede med at se det portugiske palads, hvor kongen af Kerala boede indtil ca 1940. Den royale familie bor stadig i byen men uden nogen former for privilegier ud over at de er stenrige og stadig respekteret af befolkningen.
Det var spændende og vores guide var meget vidende og sjov og hans engelsk var glimrende ( til forskel fra nogle af de andre guide vi har haft ).
Vi løb nok lidt hurtigt gennem paladset for varmen er ved at tage livet af os. Jeg mindes ikke, at jeg har svedt som jeg har gjort idag. Sveden tap- rendte fra mig..min hud var ikke fugtig, men drivvåd.
Vi ærgrer os lidt over, at vi ikke er her i næste uge. Der skal nemlig afholdes skønhedskonkurrence. Vinderen af konkurrencen vinder flotte smykker og får i øvrigt det store privilegium at kunne bo i templet. Hov, glemte jeg at fortælle, at konkurrencen kun er for elefanter!
Guiden fortalte, at det er en oldgammel tradition. Elefanterne bedømmes på højde, stødtænder, øjne mm.
Næste stop var den jødiske synagoge og den jødiske bydel. Synagogen var i mine øjne ikke så speciel men det var bydelen til gengæld. Hyggelige små gader med handlende, der var mere eller mindre anmassende.
Nu skulle der tankes væske på os, og guiden førte os til en restaurant, hvor vi hurtigt kastede en halv liter vand indenbords.
Vi blev indført lidt i kastesystemet og vores guide tog os med til “vaskeri arbejder kasterne”. Vi besøgte et meget stort vaskeri, hvor såvel mand som kone arbejder. De folk, der arbejder der, skal selv sørge for at finde kunder og jo bedre de servicerer disse, jo større chance er der for at de kan få mere at lave.
For os, er kaste systemet mystisk. Mere eller mindre erhvervs-bestemt. Der er 4 hoved kaster, herunder et stort antal underkaster, som f.eks. tømrer-kaster, fisker-kaste, skomager-kaste osv.
Man gifter sig ikke over eller under egen kaste men få har alligevel gjort det. Det bevirker så at forældrene ikke længere vil kendes ved dem, men når der kommer børnebørn til, blødes der ofte lidt op på det.
De kinesiske fiskenet stod og ventede på os. Det var sjovt at se. Jeg havde egentlig nok forventet, at de lå mere eller mindre ubrugte hen, men nej. De var i brug alle sammen. Det er nogle pænt store net på en masse pæle og ved hjælp af vægtstangs princippet blev de ca hvert femte minut sænket i vandet og hevet op igen. Ofte med fisk i.
Fiskene blev leveret direkte videre til fiskeboderne, hvor de blev solgt. Vores guide fortalte os, at de små fiskeboder også gerne tilberedte fiskene til os. Vi skulle blot vælge vores fisk ud og så ville de servere den senere.
Nu gik turen til en kristen kirke,
hvor Vasco da Gama havde ligget begravet indtil man flyttede ham tilbage til Portugal. En anden sjov ting var, at når man gik ind i kirken, så lå Portugiserne til venstre i kirken og hollænderne til højre. Da Vasco ankom blev kirken katolsk, men så kom hollænderne og kirken blev nu protestantisk, så kom englænderne og så blev den anglikansk…..og nu er den lidt af det hele men bliver omtalt som anglikansk protestantisk.
Næste kirke var katolsk og den så vi kun udefra, da den var lukket. Der var en tilhørende katolsk pigeskole som iflg vores guide har et godt ry.
Vi blev smidt af ved vores hotel midt på eftermiddagen og de næste par timer gik med at komme lidt ned i temperatur.
Priserne her i Cochin er rimelige. Mad og drikke på restauranterne er stort set som de andre steder vi har været med undtagelse af Madurai, som var dyrest.
Til gengæld er det forholdsvis nemt at prutte priser her. Og det kan vi jo godt lide!
Imorgen har vi en 5 timer lang køretur foran os inden vi ankommer til Kovalam. Det er i skrivende stund gået op for mig, at ferien lakker mod enden.
Pas på jer selv og hinanden.
Tak for jeres hilsner via email og sms’er!
Chili gør en forskel.
5/5 2014
212 km…og de fleste af sad jeg med hjertet oppe i halsen. For dælen, her køres “råddent”.
De kører som aber, siger Senthil, som selv ikke er den mest tolerente chauffør vi har mødt.
Men til vores store held, havde Senthil fastspændt 6 chili’er og 1 limefrugt på bilens kølergitter. Det betyder tilsyneladende at vi kommer sikkert frem. Dog foldede Senthil hænderne i en stille bøn inden vi forlod Cochin.
Senthil har et sjovt lille udtryk, når det handler om traffikken her i Indien: Good driver, good brakes and good luck!
Heldigvis gjorde udsmykningen på kølergitteret hvad det skulle og vi nåede sikkert frem efter knap 6 timers kørsel, gennem store og små byer….alle mere eller mindre pyntet op til tempel fest.
Vores hotel her i Kovalam hedder Uday Samudra bog er super lækkert. 3 pools, flere restauranter og et stort udbud af diverse wellness behandlinger.
Man kan sågar få renset tænder!
Næppe var vi kommet ind på hotellet for der blev åbnet for sluserne ovenfra. Je siger jer, at det regnede. Vandet stod ned i lidt over 1 time og det lynede og tordnede. Forhåbentlig ser vi lidt bedre vejr imorgen, men dette er, hvad de her kalder ” før-monsunen”.
Vi skulle idag siger farvel og tak til Senthil, som nu skal køre de små 800 km tilbage til Chennai og derefter med bus hjem til sin landsby.
Han fik en pæn “skilling” af os og takkede pænt og ønskede os god tur hjem.
Guiden, som checkede os ind her, gjorde mig dog ked af det. Det viste sig, at vi har været lidt for fedtede med drikkepengene.
Vi har givet drikkepenge som var det i det nordlige indien…og det holder ikke her. Vi burde have givet næsten det dobbelte.
Vi skyndte os at ringe til Senthil, som allerede var 20 km væk, men fik ham overtalt til at vende bilen.
Da han kom, fik han endnu en slat penge …og takkede mange gange.
Hans månedsløn er på ca 350 danske kroner …så drikkepenge er en stor hjælp.
Vi valgte at spise på en lille retsurant lige overfor vores hotel. Super god mad…og for meget af den…2 øl og 1 cola: pris kr. 130 i alt.
Ægteskab på godt og ondt.
Jeg tror, at vi lovede at skrive lidt om de arrangerede ægteskaber, når vi ikke havde så meget andet at fortælle om.
Vi har talt en del med Senthil og med vores guider om netop dette emne. De er alle i arrangerede ægteskaber.
Det foregår ofte på den måde, at forældrene hører om en pige fra samme kaste og som de vurderer er fra et godt og sundt hjem. Forældrene tager nu på besøg hos pigens forældre sammen med en “ægteskabs rådgiver”. Hvis pigen og hendes familie vurderes egnet er næste træk at kvinderne fra den unge mands familie tager på besøg samtidig med at mændene fra pigens familie tager på besøg hos den unge mand. Indimellem er det kun rådgiveren, der tager på første besøg. Her udfærdiger han en slags ” horoskop ” som derefter sammenholdes med det andet horoskop.
Hvis de 2 unge mennesker stadig vurderes ok, arrangeres en “date” mellem dem. Hvis for eksempel den unge mand ikke synes om pigen, vil han fortælle dette til rådgiveren, som overbringer den triste nyhed til pigens forældre. Men hvis han kan lide hende, så arrangeres der et “stormøde” mellem de 2 familier og man finder her ud af, hvad de hver især kan bringe med sig.
Herefter arrangeres endnu en eller 2 dates mellem de unge og herefter kan man planlægge brylluppet.
Der er stort set altid mange mennesker med til dette bryllup. Et sted mellem 200 og helt op til 5000 deltagere. Familie, venner, kolleger og landsbyens beboere. Brylluppet varer 2 dage og foregår som een lang fest. Ofte flytter de unge mennesker for sig selv, fordi kvinden gerne vil have sit eget hjem, men det sker også tit, at de flytter ind hos hans ( og sjældent hos hendes) forældre. Senthil f.eks, har overtaget sin fars hus, men forældrene bor hos dem. Dvs, at de bor 5 mennesker sammen i et meget lille hus ( 2 rum, menlig køkken/ ophold, soveværelse og bad ), men som Senthil siger: de er gamle nu og har sørget for mig hele livet, nu er det min tur til at tage sig af dem, for min mor er ikke rask.
Den ene af vores guider fortalte, at han havde giftet sig med pige nr. 6.
95% af alle indiske ægteskaber er arrangerede. De sidste 5% er, hvad de kalder lov-ægteskaber.
Ca. 5% bliver skilt! Heraf er kun den ene procent fra de arrangerede ægteskaber.
Til Susser: Kizzie mener, at der var noget du og Bent glemte! :-))
Vi kan informere om, at det har været tørvejr hele formiddagen. Dog overskyet og her er kun 28 gr.
Tilsyneladende regner det nu hver dag fra midt eftermiddag og til sen aften. Som en ansat her sagde: Det burde ikke regne nu på denne årstid, men med global opvarmning og efter tzunamien kan vi ikke regne med noget mere.
Vi daser og dasker og nyder at kunne tage en kølende dukkert i en af de lækre pools på hotellet.
Efter middag kom regnen igen. Vi trodsede dog det våde element og begav os i tuk-tuk til Kovalam by. En hyggelig lille by, men små gader og stræder.
Man mærker tydeligt, at det er udenfor sæson….alle forsøger at sælge os noget.
Kizzie og jeg var genstand for en del opmærksomhed, da vi slentrede langs strand promenaden, iført sommertøj og engangs regntøj. Forstå det nu, hvem der kan! Vi var da i det mindste ikke gennemblødte da vi kom hjem!
Store slaskedag.
7/5 2014
Kun en ultra kort rapport fra idag.
Vi har stor set kun slasket rundt og lavet absolut ingenting.
Her er ret mange jordegern og et af dem har været på besøg på vores altan. Vi lagde lidt cashew nødder til den, hvilket den var meget glad for. Til slut kunne Søren håndfodre den. Det var ret sjovt at se. Haps…og hurtigt lidt væk, for at spise nødden i fred.
Vi har set solen idag. I ca 15 min, men det har været tørvejr det meste af dagen.
Tilsyneladende har en lille tyfon huseret og lagt store dele af byen uden strøm. Det forhindrede os dog ikke i, at tuk-tuk’e ind til byen og få en cola og en øl.
Hotellets lobby er kæmpe stor og uden vægge. ( de behøver dem jo ikke pga varmen ). Derfor kan det om aftenen være rigtigt mange myg. Ca. Kl. 18 tænder personalet nogle mega anti “mygge dimser”, der lægger et enormt røgslør ud. Meget effektivt, men det er samtidig umuligt at trække vejret.
Og da internettet kun virker i lobbyen er det med at få blogget inden kl. 18 eller efter kl. 20.
Vi har idag spillet kort, svømmet og set cricket i tv. Spiste i hotellets snack-bar. Dyrt, men godt.
Info om toiletforholdene:
På vores mega fine hotel er forholdene super, men mange steder er de knap så “appetitlige”. Men fælles for mange af dem er, at der forefindes “bidet”, i form af en hånbruser ved siden af toilet aller pedal-lokum.
Og så er det lidt sjovt, at når vi træder ind på en halv-snusket restaurant, så er ovennævnte forhold ofte rigtigt fine.
Det gik i fisk.
8/5 2014.
Vi blev idag vidne til den helt store fiskedag. Søren fik øje på, at man fra vores hotel kunne se, at der foregik noget på stranden. Vel at mærke noget lidt ud over det sædvanlige.
Nu er vi jo heldigvis født nysgerrige, så vi gik til stranden. Der stod ca 60 mand ( 2×30 ) og hev i kæmpe tove, der var i forbindelse med et stort net, langt ude i havet (ca. 400 m).
Bag nettene lå nogle små både, som vi senere fik forklaringen på. Manden i båden var ham, der så stimen af de store fisk, som vi ikke ved hvad hedder, og kastede nettet ud, hvorefter 2 mand svømmede ud med torvet og forbandt det til nettet.
Nu blev der hevet i hver side, under konstant messen og syngen. Jeg gætter på, at det tog omkring 3 timer at hive nettene ind.
Der var under hele forløbet 3 mand i vandet. De 2 bandt nettet sammen, så de 30 mand på land kunne hive nettet ind som et tykt tov.
Efterhånden som nettet kom nærmere stranden, gik andre mænd i vandet og slog som vilde i vandet. Dette for at skræmme fiskene tilbage igen, så de blev i nettet.
Små 3 timer senere var nettet nu så tæt på land, at fiskerne hujede og skreg og klappede i hænderne, alt imens de hev for fulde kræft. Det fulde net indeholdt ca. 700 store fisk og var så tungt at fiskerne, selv når de tog de kæmpe bølger til hjælp, ikke kunne få nettet helt på land. Vi fik fortalt, at 1 fisk vejer ca. 15 kg.
Først tog man fisk fra til ” de vigtige folk”, bl.a kokkene fra vores hotel. Dernæst fiskehandlere og til sidst de lokale.
Det var en rigtig god oplevelse at få med.
Solen har tittet frem idag, men det har styrt regnen også. Kizzie og jeg var ved og i poolen efter fiske oplevelsen. Vi var i vandet, da der atter blev åbnet for sluserne. Men hvad, vi var jo våde, så vi blev i vandet til det værste var ovre.
Sørens nye ven ( jordegernet ) har igen været på besøg. Denne gang var den mere modig, og spiste til sidst cashew nødder fra Sørens lår. Det var lidt sjovt.
Eftermiddagen gik med at spille kort og hygge med lidt cappuccino.
Spiste middag på en restaurant lige over for hotellet. Her kan man få alt, fra indisk til Italiensk mad.
Imorgen bliver sidste hele feriedag. Vi skal fra hotellet kl 01.00
Sol, sol, skin på mig.
Fredag d. 9/5 2014
Vågnede op til noget, der lignede de øvrige dage her i Kovalam. Tæt dis og en luftfugtighed på omkring 90.
Men efter morgenmaden skete det fantastiske: Solen tittede frem!
Kizzie og jeg var ikke sene til at finde badedragten frem og suse ned til poolen, hvor vi var mere i vandet end over. Ikke desto mindre har vi begge erhvervet en smuk rød kulør. Den bliver forhåbentlig mere brun i løvbet af de næste par dage.
Vi var igen i dag ved stranden for at se på det imponerende stykke arbejde, fiskerne laver med deres store net. Desværre var der ikke denne gang den store gevinst. Blot lidt sardiner.
Til gengæld fik vi nu ( tror vi nok ) styr på de kæmpe fisk fra igår. De er i familie med støren og de hev ca 700 fisk ind ( i et net ) til en værdi ( for fiskeren, der ejer nettet ) af 10.000 euro. Hver mand, der hjalp ( og de var ca 300 mand ) fik ca. 200 euro for det. På markedet bliver fiskene solgt for 270 Dkr pr. kg og en fisk vejer mellem 15 og 25 kg. De 3 både, der er med for også en andel af pengene.
Altså så vi for ca. 3 millioner danske kroner fisk blive hevet i land! Wow!
Det er tankevækkende, at der ikke ses mange tykke mennesker her, og slet ikke børn. Alle ser de sunde og raske ud. Vi har faktisk kun set 3 lettere overvægtige børn og alle var det i de lidt større byer.
Ingen tykke teenagere heller…men få lettere overvægtige voksne over 50 år.
Fastfood restauranter findes heller ikke i stor stil. Mon der er en sammenhæng?
Vi har haft en super god ferie. Kun mødt søde og rare mennesker, der gerne vil tale med os og hjælpe med det, de kan. Og flotte kvinder i massevis! Og deres tøj er så flot, så flot, , hvad enten det er saree eller salvar ( bukser, tunika og et langt tørklse ). Alt passer sammen.
På dette hotel, Uday Samudra, er servicen i top og maden er virkelig god.
Dog er det for dårligt, at et så dyrt hotel kun tilbyder internet i lobbyen. Udover dette, kan vi ikke finde noget at brokke os over.
Alt godt har en ende….og det har vores ferie også!
Tak fordi I fulgte med….og vi ses i DK lige om lidt!
