Min gode Berlingo har fået nyt indmad – dvs, at den nu ligner en camper.
Jeg er, indtil videre, vild med den og er sikker på, at jeg vil få mange gode timer i den.
Jeg er næsten færdig med at indrette den – og der kommer et billede eller 2, når jeg når så vidt.
I dag tog Abbey og jeg afsted på en dagstur til det nordsjællandske. Det blev en dejlig tur i overraskende smukt vejr. Vi kørte over Ugerløse og
Jeg startede med at køre til Allerød, hvor jeg ville forsøge at finde en Thomas Dambo trold, Hanna Halerød. Vi fandt hende efter kort tids søgen – og hun er min trold nummer 2.
Her delte Abbey og jeg 2 rundtenommer med leverpostej 🙂
Vi vendte nu næsen mod Dronningmølle, hvor jeg ville besøge Tegners Statuepark.
Sikke et skønt sted. Det gjorde selvfølgelig heller ikke noget at solen var fremme og temperaturen nåede ca. 22gr.
Parken var klædt i de flotteste lilla farver og det var umådelig smukt. Statuerne stod i mellem bakker og lyng og jeg blev glad i låget af at gå rundt der. Området har fået navnet Rusland. Jeg tror, at turen rundt er ca. 4 km lang.
Der er den hyggeligste lille cafe, som desværre var lukket i dag ( lukket mandag ). Til gengæld lukker den først d. 22. oktober for vinteren. Selve museet var også lukket mandag , men statueparken er åben og gratis.
Solen skinnede og temperaturen var ca 22 gr. Det betyder, at det var tid til at lave kaffe og sidde at suge indtryk til sig. Og det er altså skønt, at kunne sidde i solen og drikke frisklavet kaffe.
Tak til min bror og svigerinde for at fortælle mig om dette sted.
Videre gik det mod Nordhavn via Strandvejen.
Jeg kørte lige en smut til Christianshavn for at dele en is med Otto.
Jeg har fået “blod på trolde-tanden”.
På turen hjem fandt jeg Lille Tilde og Thomas på bjerget.
Med udsigt til den lille sø i Vallensbæk kunne jeg ret hurtigt varme min aftensmad: Tak Ida 🙂
Jeg er imponeret af Thomas Dambos arbejde med genbrug.
I dag lykkedes det mig at finde Kaptajn Nalle, Lille Tilde og Thomas på bjerget – og som sagt tidligere, Hanna Halerød. Jeg har tidligere fundet ” Den frie vilje”.
Mon ikke jeg skal forsøge at finde et par mere ?
En dejlig dag med en del skridt på kontoen. 👍